Hverdagen i Smørklatten
Kl. 7.00-8.00:
Vi åbner på Månestuen, hvor der er mulighed for at få morgenmad.
Der er sat noget legetøj frem, så børnene kan blive inspireret til at gå i gang med at lege, når de har sagt farvel til jer.
Kl.8.00 – 8.30:
Solstuen åbner og børnene bliver nu afleveret på den stue, de går på. Der er sat noget legetøj frem, så børnene kan blive inspireret til at gå i gang med at lege, når de har sagt farvel.
Kl. 9.00 – 9.30:
Vi holder samling på stuerne, hvor børnene får frugt og brød.
Vi synger nogle sange, som børnene er med til at vælg og vi forbereder børnene på, hvad der skal ske om formiddagen.
Kl. 9.30-10.30
Vi laver planlagte aktiviteter med børnene delt i små grupper. Det kan være motoriske lege, sang og dans, leg med dyr, rollelege i "køkkenet", en tur i nærmiljøet, sanselege, male og tegne.
K. 10.30
Nu begynder forberedelserne til frokosten. Børnene skal vaske hænder og hjælpe med at dække bord. De børn, der ikke er i gang med at dække bord, læser historie eller synger et par sange.
Kl. 10.45-11.30 spiser vi frokost.
Børnene har faste spisegrupper og faste spisepladser ved 6 forskellige borde: 2 på hver stue og to i fællesrummet. De spiser så vidt muligt sammen med den samme voksne hver dag.
Børnene øser selv op. Vi opfordrer børnene til at bede om at få fadene sendt rundt. Vi opfordrer også børnene til at smage på alt det, der bliver serveret - men børnene bestemmer selv, hvad de vil have på deres tallerken.
Kl. 11.30 – 12.00:
Efter spisningen bliver børnene skiftet, og opfordres her til at sidde på toilet.
De små bliver puttet først udendørs i barnevogne. De ældste børn sover på madrasser på Månestuen.
Kl. 12.00 – 14.00:
Børnene sover i det omfang de har brug for det. Nogle vågner tidligt, andre har sovet om formiddagen og er derfor i gang med at spise eller lege på Solstuen. I takt med at børnene vågner får de hjælp til at komme i gang med at lege.
Kl. 14.00 – 14.30:
Der serveres eftermiddagsfrugt og et stykke brød. Børnene bliver skiftet.
Kl. 14.30 – 16.30:
I godt vejr går vi på legepladsen. Hvis det regner eller er koldt, leger vi på stuerne. Børnene bliver tilbudt forskellige lege og aktiviteter: puslespil, modellervoks, konstruktionslege, dans og musik.
Kl. 16.30 samles de sidste børn på én stue eller på legepladsen.
Kl. 17.00 lukker vuggestuen og alle skal være ude af døren.