Vi har en række værdier som vi prioriterer højest, de er: 

Tryghed - Udeliv/motorisk udfoldelse - Intellektuel stimulering - Selvværd/selvtillid.

Hvordan arbejder vi med værdierne: 

Tryghed: 

Vi ser tryghed som en forudsætning for barnets trivsel og udvikling.

Denne tryghed skabes gennem god kontakt til de voksne. Det vil sige, at den voksne viser det enkelte barn respekt, ved at forholde sig til barnets følelser og behov. At den voksne ser barnet som ligeværdigt.

Vi prioriterer desuden en vis form for forudsigelighed i dagens gang, da vi mener at denne forudsigelighed er lig med tryghed for børnene. I det daglige holder vi dog tidsrummet fra 9.30 – 11.00 åbent for forskellige mere eller mindre spontane aktiviteter, som regel er der tale om ting, der foregår udenfor huset.

Udeliv/motorisk udfoldelse:  

Vi lægger stor vægt på, at børnene kommer ud hver dag.

Vi bruger ofte det nærliggende voldanlæg når vi går tur. Her er der mulighed for at løbe op og ned ad bakker, fodre ænder og udforske de grønne omgivelser.

Når vi tager på længere ture, bruger vi bus eller metro, f.eks. til Dragør havn for at se på fiskernes fangst, Kongens Have, Botanisk have, div. museer, og lign. 

Der er mange grunde til, at vi prioriterer børnenes udendørs udfoldelser højt. Dels er børn ikke skabt til at sidde stille. De har behov for at udfordre sig selv fysisk, løbe, hoppe, lege med sand og vand, udforske og forundres over naturen. Dels kommer vores børn fra bymæssig bebyggelse, og vi mener derfor, at det er vigtigt at de får en masse gode udendørsoplevelser. Og dels har børnene større mulighed for motorisk udfoldelse udendørs. Dette gælder især de større børn, som har brug for rammer der tager hensyn til vildere og mere larmende udfoldelser.

Indendørs foregår der dagligt forskellige former for rytmik og finmotoriske udfoldelser.

Disse er ikke skemalagt, men spontane initiativer fra både voksne og børns side.

De rytmiske udfoldelser kommer til udtryk ved at høre musik, spille på instrumenter, lave sanglege og danse.

De finmotoriske udfoldelser kommer blandt andet til udtryk ved at tegne, male, lege med modellervoks og plastiksøm.

Intellektuel stimulering:   

Børn er fra naturens side nysgerrige, og deres lyst til at eksperimentere og udfordre sig selv rent intellektuelt skal bevares, og gerne styrkes.

Dette gøres ved at hjælpe, og tilbyde barnet udfordringer der er overskuelige. Hvis udfordringerne er for svære, taber barnet interessen eller giver op. Dette gavner ikke barnets udvikling af selvtillid.

F.eks. er vores børn generelt meget glade for at lave puslespil. Vi mener selv, at denne vedvarende glæde skyldes at de oplever denne aktivitet, som noget positivt og tilfredsstillende. Vi gør meget ud af at vælge puslespil, og legetøj i det hele taget, der er udfordrende for det enkelte barn, men samtidig overskueligt.

Puslespillene bliver valgt på baggrund af den voksnes vurdering af det enkelte barns niveau. Det hænder selvfølgelig, at den voksne under- eller overvurdere barnets evne. Og i sådanne situationer, anser vi det for vigtigt, at den voksne træder til og hjælper barnet igennem opgaven. Således at barnet alligevel får en positiv oplevelse.

Denne pædagogisk tilrettelagte fremgangsmåde gør sig gældende, i alle de intellektuelle stimulerings-tilbud børnene bliver præsenteret for. F.eks. diverse matche- og sorteringsopgaver, hvor barnet via sin intellekt skal sætte genstande rigtig sammen. Det kan for eksempel være efter størrelse, farve, form eller det at sætte et billede sammen med en lyd (lydbånd).  

Selvværd/selvtillid     

Vi betragter selvværd som en ”indre” følelse. Selvtilfredshed er en følelse man opnår ved, at være anerkendt for den man er, og ikke for det man kan præstere. En ”jeg er god, fordi jeg er mig”- følelse. Selvværd opnås gennem ligeværd mellem barnet og den voksne. (jvf. afsnittet om tryghed.)  

Selvtillid ser vi som en ”ydre” følelse, hvorved forstås en selvtilfredshed man opnår gennem præstation. En ” jeg er god til det her”- følelse.

Disse to begreber hænger tæt sammen, og det ene bidrager til udviklingen af det andet, og omvendt. Grunden til at vi bevidst har valgt at adskille dem, er for at beskrive vigtigheden af at børn anerkendes for den de er, og ikke kun for hvad de kan præstere. Har man en god portion selvværd med i bagagen senere i livet, er man bedre rustet til at klare skole, uddannelse og arbejde, som alle handler meget om præstation.