Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn

Der føres løbende tilsyn med alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber i Københavns Kommune

Det er Københavns Kommunes pligt at føre tilsyn med alle kommunens dagtilbud. Tilsynet skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Tilsynet udføres løbende og via et årligt besøg

I Københavns Kommune gennemføres det pædagogiske tilsyn både løbende via de pædagogiske konsulenters samarbejde med dagtilbuddene og i form af ét årligt formelt tilsynsbesøg. 

Tilsynet består af:

  • Observation af det daglige arbejde med børnene.
  • Dialogmøde med leder og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
  • En tilsynsrapport.

Den færdige rapport skal ligge på institutionens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til tilsynsrapporten i din institution, skal du kontakte institutionens leder. 

Forældreinddragelse

Forældrene er en vigtig medspiller i tilsynsprocessen, hvor en forældrerepræsentant fra forældrerådet eller den selvejende bestyrelse inviteres til at deltage i den faglige dialog med den pædagogiske konsulent. Efterfølgende har forældrerådet eller den selvejende bestyrelse mulighed for at kommentere på konsulentens tilsynsrapport før den skal offentliggøres. 

Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes desuden som et fast punkt på det årlige forældremøde.

Obligatorisk tekst og link til dagtilbud (0-6 år)

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Obligatorisk tekst og link til fritidstilbud (6-18 år)

Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i fritidstilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Tekst til inspiration, hvis du har brug for at opdatere teksten om tilsyn på institutionens hjemmeside

Det er selvfølgelig vigtigt, at de mange gode pædagogiske intentioner bevæger sig fra skrivebord til børneliv/ungeliv. Derfor bliver der hvert år gennemført et tilsyn med det pædagogiske arbejde. Tilsynet udføres af pædagogiske konsulenter gennem observationer af børnenes/de unges hverdag i institutionen og dialoger med personale og forældre.

 

Det årlige tilsyn dokumenteres i en tilsynsrapport, som præsenteres og drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde.

Se børnehaver | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

1830.pdf (kk.dk)

 

Har du spørgsmål til tilsynsrapporten, er du velkommen til at kontakte lederen.